Loppefrøskaller, eller psyllium, er et naturlægemiddel fremstillet af tørrede og pulveriserede frøskaller fra planten Plantago ovata, har flere sundhedsmæssige.
Hvad er loppefrøskaller godt for?
- Virker mod forstoppelse og træg mave.
- Virker mod diarré i kortere perioder (2-3 dage).
- Virker til personer, der har brug for øget fiberindtag, fx ved irritabel tyktarm.
- Virker til forebyggelse og behandling af let forhøjet kolesterolniveau.
- Kan sænke fasteblodsukker, insulin og glykosyleret hæmoglobin hos personer med type 2 diabetes.
- Kan nedsætte både systolisk og diastolisk blodtryk hos overvægtige personer med højt blodtryk.
Denne artikel gennemgår den nuværende viden om Loppefrøskallers effektivitet. Vi har inkluderet en komplet gennemgang af kosttilskuddet herunder også potentielle bivirkninger og forholdsregler, samt hvad man bør være opmærksom på, når man køber det.
Dosering
Det er normalt at tage 5 gram psyllium med mindst 200 ml vand til måltiderne. Gentag eventuelt ved hvert måltid.Du kan tage op til 30 gram psyllium dagligt, så længe det indtages med nok vand.
For afføringsdannende effekt, start med en daglig dosis på 15 gram, justerbar efter behov.
Drik altid rigeligt med vand, når du tager loppefrøskaller. For lavt indtag af væske sammen med kosttilskuddet kan forårsage forstoppelse.
Loppefrøskaller tages typisk morgen og aften.
Hvis du har diabetes og tager insulin, kan det muligvis være nødvendigt at justere din insulindosis, når du tager psyllium. Tal med din læge om dette.
Købsmuligheder
Du har to muligheder, når du vil bruge frøskaller som kosttilskud. Du kan enten købe de pulveriserede skaller og drysse dem på yoghurt eller i andre kolde retter. Alternativt findes der kapsler, der indeholder psyllium frøskaller. Det kan dog være svært at opnå større doser med kapsler, og du skal som regel tage mange kapsler for at få en tilstrækkelig mængde.
HUSK Psyllium
Indeholder 450 gram pulveriserede loppefrøskaller (psyllium)
Närokällan Benfotiamin
Indeholder 0.7 gram Psyllium loppefrøskaller pr. kapsel.
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger fra mave-tarm-kanalen inkluderer:
- Oppustethed i maven.
- Luft i maven.
- Smerter i maven.
Andre forholdsregler
Brug ikke loppefrøbaserede produkter hvis du:
- Er allergisk over for Plantago ovata Forssk.
- Har tarmslyng, hvilket kan vise sig ved mavesmerter, kvalme, opkastning eller svær forstoppelse.
- Har blokering i mave-tarmkanalen på grund af en svulst, betændelse eller hvis du har en akut mave-tarmsygdom, der kræver operation.
- Har ændringer i afføringsmønstre i mere end 2 uger eller ukendt blødning fra endetarmen.
- Har problemer med at synke eller dårligt reguleret sukkersyge.
Tal med din læge, hvis du:
- Har udbrud af betændelse i tarmen.
- Har forstyrrelser i kroppens væske- eller saltbalance.
- Bruger afføringsmiddel dagligt over længere tid.
- Har nedsat lever- eller nyrefunktion eller en anden alvorlig sygdom.
Tal også med din læge hvis du tager medicin. Dette er især vigtigt, hvis du tager:
- Medicin mod for lavt stofskifte, såsom levothyroxin.
- Medicin, der nedsætter tarmbevægelserne og kan give forstoppelse, herunder smertestillende medicin som morfin, ketobemidon, oxycodon og codein, samt medicin mod diarré som loperamid.
Loppefrøskaller kan nedsætte transporttiden i tarmen og dermed potentielt påvirke optagelsen af anden medicin. Du bør tage loppefrøskaller 1-2 timer før din anden medicin. Forskydningen bør være 1 time, hvis du tager din medicin på fastende mave, og 2 timer, hvis du tager medicinen sammen med mad.
Dette er er særligt vigtigt at være opmærksom på dette, hvis du tager:
- Vitaminer, såsom cyanocobalamin (vitamin B12) mod perniciøs anæmi.
- Mineraler, såsom lithium mod depression.
- Hjertemedicin som digoxin.
- Blodfortyndende medicin som warfarin og phenprocoumon.
- Medicin mod epilepsi som carbamazepin.
Studier om loppefrøskaller (psyllium)
Der er gode beviser for at loppefrøskaller er effektive. Herunder gennemgår vi studierne.
Kolesterol
Flere randomiserede undersøgelser har undersøgt effekten af geldannende kostfibre, såsom loppefrøskaller, på kolesterolniveauer i blodet. Resultaterne fra disse studier viser, at indtagelse af daglige doser på 10 gram af disse kostfibre kan reducere niveauerne af total-kolesterol og LDL-kolesterol, som ofte betegnes som “dårligt” kolesterol, med 5-10%.
Det er dog interessant at bemærke, at disse kostfibre ikke synes at have nogen effekt på HDL-kolesterol, det såkaldte “gode” kolesterol, eller på triglyceridniveauer.1
Effekten af loppefrøskaller og lignende kostfibre var mere udtalt hos patienter, der lider af hyperkolesterolæmi, hvilket er en tilstand karakteriseret ved højt kolesterolniveau. Desuden fremhæver undersøgelserne, at den kolesterolnedsættende virkning af disse kostfibre er additiv, hvilket betyder, at de kan forbedre effekten af statiner, en type medicin, der ofte bruges til at behandle højt kolesterol.2 3
Diabetes
For personer med type 2 diabetes kan loppefrøskaller bidrage til en bedre glykæmisk kontrol. Dette sker gennem en reduktion i fasteblodsukkerniveauet, hvilket er centralt for håndteringen af diabetes.4
Blodtryk
Tilskud af loppefrøskaller har også vist sig at have en positiv effekt på blodtrykket hos overvægtige personer med hypertension, også kendt som højt blodtryk. Forskningen peger på, at regelmæssigt indtag af loppefrøskaller kan bidrage til at sænke både det systoliske og det diastoliske blodtryk.
Det systoliske blodtryk er det højere tal i en blodtryksmåling, som indikerer trykket i arterierne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud. Det diastoliske blodtryk er det lavere tal, som viser trykket i arterierne, når hjertet slapper af mellem slagene. En reduktion i begge disse målinger kan være særligt gavnlig for personer med hypertension, da det mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme og andre relaterede sundhedsproblemer.5
Hvad er forskellen på loppefrøskaller og HUSK?
Loppefrøskaller er en ingrediens, der består af tørrede og pulveriserede frøskaller fra Plantago ovata-planten. HUSK derimod er et specifikt mærke af loppefrøskaller, som kan indeholde yderligere ingredienser og kommer med bestemte anvisninger fra producenten.
Kan chiafrø erstatte loppefrøskaller?
Chiafrø og loppefrøskaller er begge rige på kostfibre, men chiafrø har ikke de samme dokumenterede sundhedsmæssige egenskaber som loppefrøskaller. Loppefrøskaller absorberer mere væske end chiafrø og danner en tykkere, gel-lignende masse. Dette gør dem særligt effektive til at regulere afføringen og kan være mere effektive ved forstoppelse.
Kilder
- Brown, L., Rosner, B., Willett, W. W., & Sacks, F. M. (1999). Cholesterol-lowering effects of dietary fiber: a meta-analysis. The American journal of clinical nutrition, 69(1), 30–42. https://doi.org/10.1093/ajcn/69.1.30 ↩︎
- McRorie, J. W., Jr, & McKeown, N. M. (2017). Understanding the Physics of Functional Fibers in the Gastrointestinal Tract: An Evidence-Based Approach to Resolving Enduring Misconceptions about Insoluble and Soluble Fiber. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics, 117(2), 251–264. https://doi.org/10.1016/j.jand.2016.09.021 ↩︎
- Anderson, J. W., Allgood, L. D., Lawrence, A., Altringer, L. A., Jerdack, G. R., Hengehold, D. A., & Morel, J. G. (2000). Cholesterol-lowering effects of psyllium intake adjunctive to diet therapy in men and women with hypercholesterolemia: meta-analysis of 8 controlled trials. The American journal of clinical nutrition, 71(2), 472–479. https://doi.org/10.1093/ajcn/71.2.472 ↩︎
- Gibb, R. D., McRorie, J. W., Jr, Russell, D. A., Hasselblad, V., & D’Alessio, D. A. (2015). Psyllium fiber improves glycemic control proportional to loss of glycemic control: a meta-analysis of data in euglycemic subjects, patients at risk of type 2 diabetes mellitus, and patients being treated for type 2 diabetes mellitus. The American journal of clinical nutrition, 102(6), 1604–1614. https://doi.org/10.3945/ajcn.115.106989 ↩︎
- Cicero, A. F., Derosa, G., Manca, M., Bove, M., Borghi, C., & Gaddi, A. V. (2007). Different effect of psyllium and guar dietary supplementation on blood pressure control in hypertensive overweight patients: a six-month, randomized clinical trial. Clinical and experimental hypertension (New York, N.Y. : 1993), 29(6), 383–394. https://doi.org/10.1080/10641960701578378 ↩︎