Hvad er luteiniserende hormon (LH)?

Luteiniserende hormon er afgørende for reguleringen af reproduktion og interagerer med en række andre hormoner og celler for at opretholde den reproduktive cyklus.

Luteiniserende hormon (LH) er et gonadotropin, et hormon der spiller en central rolle i reproduktionen hos både mænd og kvinder. Hormonet produceres i hypofysen, som er en lille kirtel i hjernen. LH har forskellige funktioner, afhængig af køn.

  • Hos kvinder er LH ansvarlig for at udløse ægløsningen.
  • Hos mænd stimulerer LH testiklerne til at producere testosteron.

Virkning

Hos kvinder er LH ansvarlig for at udløse ægløsningen.

Det sker ved, at LH-stigningen får den modne follikel i æggestokken til at frigive et æg. Efter ægløsningen omdannes den tømte follikel til det, der kaldes corpus luteum, eller gulkrop på dansk. Gulkroppen producerer progesteron, som er nødvendigt for at forberede livmoderen på en eventuel graviditet.

Hos mænd stimulerer LH testiklernes Leydig-celler til at producere testosteron. Testosteron er vigtigt for udvikling af mandlige sekundære kønskarakteristika og for produktion af sædceller.

LH fungerer i et tæt samspil med andre hormoner som follikelstimulerende hormon (FSH). Sammen reguleres de af gonadotropin-frigørende hormon (GnRH) fra hypothalamus. LH’s aktivitet styres også gennem en mekanisme kaldet negativ feedback. Det betyder, at høje niveauer af kønshormoner som østrogen og testosteron kan mindske LH-produktionen, så systemet er i balance.

LHs negativ feedback

Negativ feedback er en selvregulerende mekanisme, der holder et system i balance. I biologiske systemer bruges det ofte til at styre hormonniveauer. Her fungerer det som en slags modvægt, der sikrer, at hormonkoncentrationen ikke bliver for høj eller for lav.

ad os tage eksemplet med luteiniserende hormon (LH) og kønshormonerne østrogen og testosteron. Når koncentrationen af østrogen og testosteron stiger i blodet, registrerer hypofysen dette. Høje niveauer af disse hormoner sender et signal til hypofysen om at reducere produktionen af LH. Det skaber en negativ feedback, fordi stigningen i et hormon fører til en reduktion af et andet, hvilket igen fører til lavere niveauer af det første hormon.

Det modsatte kan også ske. Hvis niveauerne af østrogen og testosteron er lave, vil det føre til en stigning i produktionen af LH, som så vil stimulere testiklerne eller æggestokkene til at producere mere østrogen eller testosteron. Dette genetablerer balancen.

Dette system sikrer, at hormonniveauerne forbliver inden for en bestemt rækkevidde, som er optimal for kroppens funktion. Negativ feedback er således en afgørende mekanisme for at opretholde den hormonelle balance og dermed også for reproduktive og mange andre fysiologiske processer.1

Udvikling

Luteiniserende hormon spiller en vigtig rolle i udvikling.

Fosterudvikling

I begge køns fosterudvikling spiller to hormoner en nøglerolle: luteiniserende hormon (LH) og humant choriongonadotropin (hCG). Hos drenge starter hCG højt og falder hurtigt indtil omkring 20. uge. Derefter tager LH over i reguleringen af testosteron. Dette skift er afgørende for udviklingen af de ydre kønsorganer. Hos piger er situationen anderledes. LH-niveauerne er generelt højere, men de spiller en mindre direkte rolle i udviklingen af reproduktionssystemet. Æggestokkene begynder først at reagere på disse hormoner fra uge 16.

Efter Fødslen

Når babyen er født, skyder LH-niveauerne i vejret for begge køn. Det sker, fordi moderens østrogen ikke længere påvirker barnet. Efter denne kortvarige stigning stabiliserer LH-niveauerne sig på et lavt niveau indtil puberteten begynder.

Pubertet

Op til puberteten begynder LH at stige langsomt, først om natten. Med tiden bliver denne stigning mere konstant over hele dagen. Denne ændring hjælper med at sparke hormonproduktionen i gang, hvilket er nødvendigt for de fysiske forandringer, der sker i puberteten.

Kilder

  1. Nedresky, D., & Singh, G. (2019). Physiology, luteinizing hormone. ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed