Alt du skal vide om follikelstimulerende hormon (FSH)

Follikelstimulerende hormon, også kendt som FSH, er et vigtigt hormon i det menneskelige reproduktionssystem. Det produceres i hjernens hypofyse.

  • Hos kvinder spiller FSH en afgørende rolle i ægudvikling og menstruationscyklus
  • Hos mænd stimulerer det sædproduktionen.
  • FSH spiller en mindre rolle i reguleringen af knoglemasse.

Note: Både follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) betegnes som gonadotropiner. Denne term refererer til, at de begge har til opgave at stimulere og regulere “gonaderne”, som er de organer, der producerer kønsceller. I kvinder er gonaderne æggestokkene, og i mænd er det testiklerne.

Virkning

Lad os begynde med kvinder. FSH frigives i starten af menstruationscyklusen. Det sætter skub i væksten af follikler i æggestokkene. Disse follikler indeholder æggene, der er klar til at blive befrugtet. FSH arbejder sammen med et andet hormon, luteiniserende hormon (LH), for at regulere ægløsning og forberede livmoderen til en mulig graviditet.

I mænd har FSH også en vigtig funktion. Det stimulerer testiklerne til at producere sædceller. Det arbejder i samarbejde med testosteron og LH for at sikre en sund reproduktion.

Opsummering: Sammenfattende er FSH et centralt hormon for både mandlige og kvindelige reproduktionssystemer. Det hjælper med at regulere en række vigtige processer, som æg- og sædproduktion. Ubalance i FSH-niveauer kan føre til reproduktive problemer og kræver ofte lægelig opmærksomhed. Det måles ofte i blodprøver for at vurdere frugtbarhed og andre reproduktive spørgsmål.
I forbindelse med graviditet og spædbarnsudvikling ser vi også en øget produktion af FSH og et relateret hormon kaldet luteiniserende hormon (LH).

Disse hormoner spiller en rolle i den tidlige seksuelle udvikling.

For eksempel stimulerer FSH væksten af særlige celler i testiklerne hos drenge.

Andre roller

Follikelstimulerende hormon (FSH) er mest kendt for sin rolle i reproduktionen, men det har også andre funktioner. FSH er involveret i reguleringen af forskellige metaboliske processer og har også en indvirkning på knoglehelsen.

I forhold til stofskiftet har forskning vist, at FSH kan påvirke kroppens fedtfordeling. Det gør det ved at interagere med receptorer på fedtceller og påvirke processer som lipolyse, hvor fedt nedbrydes. Dette kan have betydning for, hvordan kroppen håndterer energi og lagrer fedt.1

Hvad angår knoglernes sundhed, kan FSH spille en rolle i reguleringen af knoglemasse. Det gør det ved at interagere med knogleceller og påvirke balancen mellem knogleopbygning og nedbrydning. Selvom denne rolle ikke er så grundigt forstået som FSH’s rolle i reproduktion, antyder forskning, at hormonet kan være involveret i udviklingen af tilstande som osteoporose, især hos kvinder efter overgangsalderen.2

Derudover har FSH også indflydelse på immunsystemet. Det kan påvirke aktiviteten af visse immunceller og dermed have en rolle i kroppens evne til at bekæmpe infektioner eller reagere på inflammation.

Sammenfattende har FSH funktioner, der rækker ud over reproduktionen. Det spiller en rolle i stofskiftet, knoglehelsen og immunsystemet. Mens disse funktioner ikke er så grundigt forstået som reproduktive roller, viser de FSH’s komplekse indflydelse på kroppens generelle helbred.

Sygdomme

Høje niveauer af FSH kan indikere problemer som tidlig æggestokfejl hos kvinder eller visse typer af testikelproblemer hos mænd.

Lave niveauer kan pege på en defekt enten i hypofysen eller i hypothalamus.

Forhold som polycystisk ovariesyndrom (PCOS) hos kvinder kan også påvirke FSH-niveauer og føre til symptomer som uregelmæssig menstruation og infertilitet.

Til behandling af visse sygdomme og tilstande bruger lægerne medicin, der kan enten stimulere eller undertrykke FSH-produktion.

Det bruges blandt andet i forbindelse med assisteret befrugtning for at høste flere æg fra kvindens æggestokke. Så i det store hele har FSH en central rolle i vores reproduktive system og er afgørende for både diagnostik og behandling af forskellige medicinske tilstande.

FSH & negativ feedback

Lad os starte med kvinder negativ feedback mekanismen for kvinder.

Østrogen er et hormon, der har mange funktioner, inklusiv at regulere reproduktion. Når en kvinde har høje niveauer af østrogen i kroppen, sender dette et signal til hypofysen om at sænke produktionen af FSH. Dette signal er vigtigt fordi, vi ikke ønsker for mange æg til at modne på én gang, hvilket ville ske, hvis FSH-niveauet blev for højt.

Nu til mændene.

I mandens testikler findes der en type celler kaldet Sertoliceller. Disse celler producerer et stof kaldet inhibin B, når de bliver stimuleret af FSH. Inhibin B går derefter til hypofysen og fortæller den at skrue ned for FSH-produktionen. Det hjælper med at sikre, at der ikke produceres for mange sædceller, hvilket ville være energikrævende og unødvendigt.

Opsummering: Sammenfattende sker der det, at kroppen bruger disse stoffer – østrogen i kvinder og inhibin B i mænd – til at regulere produktionen af FSH. Det er en måde at holde reproduktionssystemet i balance på. Denne mekanisme kaldes “negativ feedback”, fordi den virker lidt som en termostat, der justerer varmen op eller ned for at holde en stabil temperatur.

Kilder

  1. Liu, X. M., Chan, H. C., Ding, G. L., Cai, J., Song, Y., Wang, T. T., Zhang, D., Chen, H., Yu, M. K., Wu, Y. T., Qu, F., Liu, Y., Lu, Y. C., Adashi, E. Y., Sheng, J. Z., & Huang, H. F. (2015). FSH regulates fat accumulation and redistribution in aging through the Gαi/Ca(2+)/CREB pathway. Aging cell14(3), 409–420. https://doi.org/10.1111/acel.12331 ↩︎
  2. Chin K. Y. (2018). The Relationship between Follicle-stimulating Hormone and Bone Health: Alternative Explanation for Bone Loss beyond Oestrogen?International journal of medical sciences15(12), 1373–1383. https://doi.org/10.7150/ijms.26571 ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed