Den komplette guide til køb af sauna

Når du planlægger at købe en sauna til dit hjem, er der flere faktorer at overveje, der kan påvirke din beslutning. Fra at vælge den rigtige type sauna, størrelse, materiale, varmekilde, energiforbrug og ekstra funktioner – alle spiller en væsentlig rolle i valget af den rigtige sauna.

Vores bud på de bedste saunaer

• Billigeste udendørs saunatønde: Barrel saunatønde med glasdør (19.995 kr)
• Bedste udendør saunatønde: Saunatønde Deluxe (6-8)
• Udendør saunatønde, der fylder mindst: Mini Sauna (3-4pers)
• Udendørs saunatønde med plads til flest: Luksus Tønde Sauna (8 Pers)
• Bedste saunahytte til haven: PATIO XS sauna (4-5per)
• Bedste premium saunahytte til haven: Luksus udesauna THE CUBE (8 pers)
• Bedst A-formede sauna til haven: A Sauna (6-8 Pers)

Valg af Saunatype

Den første beslutning, du skal træffe, er hvilken type sauna, du vil købe. Her er et overblik over de mest populære typer:

• Finsk Sauna: Dette er den mest traditionelle model og er kendt for sin brug af varme sten til at generere varme. Du kan forvente en temperatur på mellem 70-100 grader Celsius i en finsk sauna med en luftfugtighed på omkring 10-20%. Finske saunae kan være enten elektrisk drevne, hvor en elektrisk varmer opvarmer stenene, eller trædrevne, hvor brænde bruges til at opvarme stenene.
• Infrarød Sauna: Dette er en moderne type sauna, der bruger infrarøde stråler til at opvarme din krop direkte. I modsætning til traditionelle saunae, der opvarmer luften, opvarmer infrarøde saunae din krop direkte, hvilket gør dem i stand til at fungere ved lavere temperaturer – typisk mellem 50-60 grader Celsius.
• Dampbad: Selvom et dampbad teknisk set ikke er en sauna, tilbyder det en lignende oplevelse med høj luftfugtighed på omkring 100% ved lavere temperaturer omkring 40-50 grader Celsius. Dampbade er kendt for at være gode for huden og luftvejene.

Indendørs vs udendørs sauna

t vælge mellem en indendørs eller udendørs sauna kan være en udfordring, da begge typer har deres egne fordele og ulemper. Valget kan i sidste ende afhænge af dine personlige præferencer, dit tilgængelige rum og dit budget. Lad os dykke ned i nogle af forskellene.

Udendørs Sauna

Udendørs sauna er separate enheder, der normalt er installeret i haven.

Fordele ved Udendørs Sauna:

1. Sparer indendørs plads: En udendørs sauna kan være ideel, hvis du ikke har nok plads indendørs, eller hvis du foretrækker at holde varme og fugtighed uden for dit hjem. Mange ønsker også at installere et seperat isbad. Det kan være nemmere at få plads til i haven.
2. Udsigt og oplevelse: Udendørs sauna kan give en mere autentisk og afslappende oplevelse, især hvis de er omgivet af smuk natur.
3. Bedre ventilation: Der er mindre bekymring om ventilation, da fugtigheden ikke vil påvirke dit hus.

Ulemper ved Udendørs Sauna:

1. Øget vedligeholdelse: De kan kræve mere vedligeholdelse på grund af eksponering for vejret.
2. Byggekostnader: De kan kræve ekstra byggekostnader for fundament, isolering og elektrisk ledningsføring. Der findes dog udendørs sauner, der installeres nemt. Eksempelvis saunatønder.
3. Vejrbetinget brug: Selvom nogle mennesker nyder at bruge en udendørs sauna i koldt vejr, kan det være mindre bekvemt i dårlige vejrforhold.

Indendørs Sauna

Indendørs sauna er normalt installeret i badeværelser, kældre eller fitnessrum. Fordi de er indendørs, kræver de passende ventilation for at sikre et sundt og sikkert miljø.

Fordele ved indendørs sauna:

1. Bekvemmelighed: En indendørs sauna er let tilgængelig og kan bruges uanset vejret udenfor.
2. Ingen ekstra byggekostnader: Indendørs saunae kræver typisk ingen ekstra byggekostnader som f.eks. fundament eller isolering.
3. Minimal vedligeholdelse: De er beskyttet mod vejret, hvilket resulterer i mindre vedligeholdelse.

Ulemper ved indendørs sauna:

1. Pladsbegrænsninger: De kræver tilstrækkelig plads i dit hjem, hvilket kan være en udfordring for nogle.
2. Ventilation: Der er behov for korrekt ventilation for at sikre, at fugtigheden fra saunaen ikke beskadiger dit hjem.

Både indendørs og udendørs sauna har deres egne unikke fordele, og det perfekte valg afhænger af dine individuelle behov og omstændigheder. Det er vigtigt at overveje alle disse faktorer, før du tager en beslutning.

Træbrændende vs Elektriske Saunaovne

Der er to hovedtyper af saunaovne: elektriske og træbrændende. Elektriske saunaovne er nemme at bruge og kræver ikke konstant overvågning, mens træbrændende ovne giver en mere autentisk saunaoplevelse med en naturlig varme og duft.

Elektriske saunaovne er populære på grund af deres bekvemmelighed og brugervenlighed. De kan nemt installeres i enhver sauna og kræver kun adgang til en strømkilde. Nogle af de mest populære mærker inden for elektriske saunaovne inkluderer Harvia, Tylo og Saunacore.

En af de største fordele ved elektriske saunaovne er deres evne til at opretholde en konstant temperatur, hvilket gør det nemt at styre varmen i din sauna. De har også en indbygget termostat, som automatisk justerer varmen efter dine præferencer.

Træbrændende saunaovne er kendt for deres autentiske saunaoplevelse. De producerer en naturlig varme og duft, der ikke kan opnås med elektriske ovne. Træbrændende ovne kræver dog mere vedligeholdelse og overvågning end elektriske ovne, da de skal fyldes med træ og tændes manuelt.

Når du vælger en saunaovn, er der flere faktorer, du skal overveje. Her er nogle af de vigtigste:

• Størrelse og Kapacitet: Størrelsen og kapaciteten af din saunaovn skal matche størrelsen på din sauna. En for lille ovn vil ikke være i stand til at opvarme saunaen effektivt, mens en for stor ovn kan forårsage overophedning.
• Effekt: Effekten af din saunaovn bestemmer, hvor hurtigt den kan opvarme din sauna. En højere effekt betyder hurtigere opvarmning, men det kan også betyde højere energiomkostninger.
• Materiale: Saunaovne er typisk lavet af rustfrit stål eller keramik. Rustfrit stål er mere holdbart og kræver mindre vedligeholdelse, mens keramik giver en mere jævn varmefordeling.
• Nogle saunaovne – typisk kun elektriske – kommer med ekstra funktioner som indbyggede termostater, timere og fjernbetjeninger. Disse funktioner kan gøre din saunaoplevelse mere behagelig og bekvem.

Alt om Saunatræ

Saunaer har en lang historie, der strækker sig tilbage til de tidlige finske traditioner, hvor saunaer blev bygget af træstammer og opvarmet med sten fra en central ild. Træ har altid været det foretrukne materiale til saunaer, og det er der gode grunde til. Træ er godt til at isolere og absorberer kun lidt varme, så det er ikke ubehageligt at røre ved. De fleste saunatræer har også antiseptiske og antibakterielle egenskaber, hvilket betyder, at de forbliver mere hygiejniske end andre materialer. Derudover bidrager træets naturlige skønhed, hytteæstetik og aromatiske egenskaber til saunaoplevelsen.

Cedertræ (Western Red Cedar & Eastern White Cedar)

Cedertræ er en af de mest populære og traditionelle træsorter til saunaer, især til udendørs saunaer.

Cedertræ er holdbart nok til at modstå de fleste barske udendørs forhold. Det er også kendt for sin modstandsdygtighed over for forfald, hvilket gør det til en meget værdifuld investering.

Desuden er cedertræ kendt for at modstå de strenge temperaturer i en sauna uden at svulme eller skrumpe. Det er fantastisk til isolering uden at blive varmt at røre ved.

Hemlock (Canadian Hemlock og Western Hemlock)

Hemlock er en anden populær træsort til saunaer. Canadian Hemlock er en af de mest populære og elegante valg til indendørs saunaer og infrarøde saunaer.

Det har en ensartet tekstur (meget få knaster) og en dejlig lys hvid farve, hvilket gør det meget æstetisk tiltalende.

Hemlock er også ret omkostningseffektivt, samtidig med at det tilbyder masser af fordele, såsom at være ekstremt fugtbestandigt, holdbart og lavt i harpiks. Det har lidt til ingen duft, hvilket gør det godt for dem, der har følsomme næser eller allergier.

Nordisk Gran

Nordisk Gran er kendt for sin høje densitet og fast indgroede struktur, hvilket gør det til et fremragende trævalg til en sauna.

Nordisk gran har en smuk lys farvning og er kendt for at forblive mest hvidt gennem hele sin levetid. Det har også en subtil, men terapeutisk aroma. Det indeholder terpener hydrocarboner, som er naturlige insektmidler.

Almindelig Aspen

Aspen er naturligt ikke-toksisk, ikke-allergifremkaldende, harpiksfri og fugtbestandig, hvilket gør det “venligt” for alle.

Dette gør det til et meget populært saunatrævalg til indendørs og infrarøde saunaer samt offentlige saunaer, hoteller og sundhedsklubsaunaer.

Desuden kan Aspen modstå angreb af mikroorganismer fra bakterier og svampe, hvilket gør det til en af de reneste saunatrætyper.

Douglasgran

Douglasgran er højt værdsat for sin styrke, holdbarhed og udseende. Det er populært til brug i møbler, trapper, huse og selvfølgelig indendørs og udendørs saunaer.

Kilntørret Douglasgran-tømmer forhindrer også harpikslommer i at sive harpiks (sap).

Fyr

Generelt er fyr en af de billigste muligheder for saunakonstruktion og bruges ofte i rammer på grund af sin lave omkostning. De fleste fyrretyper er en mørkere farvet træ, der ligner gran, bortset fra at de har tendens til at have flere knaster.

Valget af saunatræ vil have indflydelse på aromaen, holdbarheden og den samlede æstetik i din sauna, så vælg klogt. Hvis du har brug for hjælp til at træffe en beslutning, er der altid eksperter til rådighed for at hjælpe dig med at navigere i saunatrætyper og finde den bedste for dig.

Alt om saunasten

Saunasten er hjertet i enhver sauna, og de bestemmer kvaliteten af varme og damp. Størrelsen, densiteten, varmebestandigheden og den kemiske sammensætning af saunasten spiller en stor rolle i en god saunaoplevelse.

En god saunasten har tre hovedkarakteristika:

1. Den skal effektivt akkumulere og bevare varme.
2. Den skal være varmebestandig, så den ikke smuldrer.
3. Den må ikke indeholde svovlmineraler; ellers kan dampen blive giftig.

En nem måde at genkende en svovlholdig sten på er det rustne udseende på stenoverfladen, så sørg for ikke at bruge dem i din sauna. De producerer ikke kun giftig varme, men de kan også mørkne træ- og metaldele af saunaen.

En ligetil måde at bestemme en god saunasten på er farven. Mørkere sten er normalt bedre egnede, fordi de akkumulerer varme mere effektivt. En sten, der kun består af et mørkt mineral, vil holde bedst på varmeapparatet. Denne type sten er normalt tung og helt sort. En undtagelse er ren hvid flint, som er egnet som materiale til ovnsten.

En anden karakteristik at kigge efter er densitet og porøsitet. En god saunasten er tæt, tung og ikke-porøs. Den bør ikke have fejl, huller eller porer for at holde vandet ude.

Bedste saunasten

Mørke sten som vulkanit, gabbro, peridotit, basalt og granit er fremragende valg. Blandede typer som gabbro-diabase er også meget almindelige og findes i naturen. Vulkanit er god for sit høje metalindhold, hvilket hjælper det med at lagre varme meget effektivt.

Kunstigt fremstillede keramiske sten kan også være meget gode, men de er meget dyrere. Det er typisk dem, du vil finde på spahoteller m.m.

Der er mange valgmuligheder, og hver har en forskellig styrke, så det er umuligt at vælge bare en, så jeg foreslår, at du eksperimenterer lidt for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Du kan også blande forskellige typer sten og skabe din egen unikke saunaoplevelse på denne måde.

• Lavasten 295 kr for 20 kg (Harvia original finske saunasten)

Stentyper du skal undgå

Undgå sedimentære og metamorfe sten som sandsten, kvartsit, skifer, da de er for bløde og let kan poppe, når de opvarmes, fordi de har fejl eller fugt fanget indeni.

Generelt ville jeg undgå lysefarvede sten, fordi de har en tendens til at smuldre hurtigere. Der er dog undtagelser fra reglen, såsom kunstigt fremstillede (keramiske) sten eller dem lavet af ren hvid flint.

Undgå absolut rustne sten, når du henter fra naturen, da disse indeholder svovlindhold og kan skabe giftig damp.

Medmindre du har 100% styr på stentyper er det bedst, at du bare køber saunasten på nettet, der er beregnet til brug af sauna.

Så oftest skal saunasten udskiftes

Det er nødvendigt at udskifte stenene periodisk, da de har en tendens til at smuldre og miste deres egenskaber over tid. Hvis din sauna begynder at varme op langsommere, er det tid til at genstable dine sten.

Jeg vil foreslå at udskifte stenene mindst en gang om året, eller efter omkring 300 timers brug.

Før du gør det, skal du sørge for at vaske stenene og stable dem op på en sådan måde, at der er tilstrækkelige luftgab mellem stenene. Dette vil tillade den varme luft at cirkulere mere effektivt i varmeapparatet.

For at tillade varm luft at akkumulere bedre i stenene, er det bedst at stable mindre sten mere tæt på toppen af varmeapparatet.

Husk: Hærd dine Sten før første Brug!

Hærd dine sten for at få dem til at vare længere. Det er en meget simpel proces. Varm dem bare op til den normale driftstemperatur eller lidt højere, og lad dem køle ned naturligt. Den vigtige del er ikke at kaste vand på stenene under hærdning.

Budgettering

Saunaer kan variere meget i pris, så det er vigtigt at have et budget på plads, før du begynder at shoppe. Husk, at ud over selve saunaen kan der være ekstra omkostninger som:

• Installation
• Vedligeholdelse
• Energiforbrug
• Samt tilbehør såsom: Saunaspand, Sauna lampe, Sauna termometer m.v.

Garanti og Kundeservice:

Det er altid en god idé at tjekke garantien og niveauet af kundeservice, der tilbydes af saunaproducenten. Dette kan være særligt nyttigt, hvis du støder på problemer efter købet.

Planlæg Installationen

Nogle sauna kan kræve professionel installation, mens andre kan være gør-det-selv-projekter.

Vær sikker på, at du ved, hvad installationen vil kræve, før du foretager dit køb.

Studier om sauna

Er du ikke overbevist om sauna er investeringen værd? Læs herunder hvad videnskaben har at sige om sauna.

Sauna og kardiovaskulær sundhed

Observationsstudie finder, at sauna 4-7 gange om ugen reducerede risikoen for dødelighed af alle årsager med 40%. Sessioner, der varede længere end 19 minutter, var mere effektive.

“Dødelighed af alle årsager” eller på engelsk “all-cause mortality” refererer til det samlede antal dødsfald i en befolkning fra enhver årsag, herunder sygdomme, ulykker og naturlige årsager. Det er et mål, der bruges i epidemiologi og folkesundhed til at vurdere en befolknings samlede sundhed.

2315 midaldrende mænd fra Finland blev observeret over en periode på 21 år.

• Risikoen for pludselig hjertedød var 63% lavere for 4 til 7 sauna-sessioner om ugen.
• Risikoen for fatal koronar hjertesygdom var 48% lavere for 4-7 sauna-sessioner om ugen.
• Risikoen for død af kardiovaskulære sygdomme var 50% lavere for 4-7 sauna-sessioner om ugen.

Den tid, der blev brugt i saunaen, betød også noget. Sammenlignet med mænd, der tilbragte mindre end 11 minutter i saunaen, var risikoen for pludselig hjertedød 7% lavere for sauna-sessioner på 11-19 minutter og 52% mindre for sessioner, der varede mere end 19 minutter.

For dødelighed af alle årsager var sauna 2-3 gange om ugen forbundet med en 24% lavere risiko, og 4 til 7 gange om ugen med en 40% reduktion i risiko sammenlignet med kun én sauna-session om ugen.

Den bemærkelsesværdige sammenhæng, der blev observeret mellem sauna-brug og forbedrede kardiovaskulære resultater, kan tilskrives fænomenet “Selv-selektion”. Dette koncept antyder, at individer, der vælger at bruge saunaer, som standard er mere sundhedsbevidste og derfor sandsynligvis vil præsentere forbedrede kardiovaskulære sundhedsresultater. Samtidig skal vi overveje den kulturelle kontekst. For eksempel i Finland er der cirka 3,3 millioner saunaer sammenlignet med en befolkning på 5,5 millioner.

Forfatterne bemærker: ”Selvom vi ikke ved, hvorfor mændene, der gik i saunaen oftere, havde en større levetid (uanset om det er tiden brugt i det varme rum, afslapningstiden, det fritidsliv, der tillader mere afslapningstid, eller kammeratskabet i saunaen), er det klart, at tiden brugt i saunaen er tiden godt brugt.” ^[1]

Kilder

1. Laukkanen, T., Khan, H., Zaccardi, F., & Laukkanen, J. A. (2015). Association between sauna bathing and fatal cardiovascular and all-cause mortality events. JAMA internal medicine, 175(4), 542–548. https://doi.org/10.1001/jamainternmed.2014.8187