Alt du skal vide om Astrocytter

Astrocytter er en type af gliaceller, som findes i hjernen og rygmarven. De er en del af centralnervesystemets støttevæv og spiller flere vitale roller for at sikre dets korrekte funktion.

Astrocytterne er stjerneformede, hvilket afspejles i deres navn – “astro” betyder stjerne på græsk, og “cyt” refererer til celler.

Støttecelle? At sige, at en celle er en “støttecelle”, betyder, at dens primære funktion er at understøtte og vedligeholde de primære funktionsceller i et givet væv eller organ. I centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) refererer dette ofte til gliaceller, som astrocytter er en type af. Støtteceller er afgørende for at sikre, at de primære celler – i dette tilfælde, neuronerne (nervecellerne) – kan fungere optimalt.
En gliacelle er en type af støttecelle i centralnervesystemet, der hjælper med at opretholde et sundt miljø for neuroner, ved at tilbyde strukturel støtte, regulere kemikalier og fjerne affaldsstoffer.

Astrocytters funktioner

Astrocytter udfører en række kritiske funktioner, der understøtter neuronerne (nervecellerne) og bidrager til centralnervesystemets overordnede sundhed og funktion.

En af de fascinerende roller, som astrocytter spiller, er i energiomsætningen, som er afgørende for neurale aktiviteter.

Centralnervesystemets energiomsætning refererer til, hvordan centralnervesystemet forvalter sin energiforsyning, især gennem brugen af glukose, som er den primære energikilde for hjernen. Astrocytter er unikt positioneret til at facilitere denne proces på grund af deres strategiske placering og funktionelle egenskaber:

  1. Tæt kontakt med hårkarrene: Astrocytter har fodprocesser, der fysisk omslutter hårkarrene (kapillærerne) i hjernen. Denne tætte kontakt gør dem til en integreret del af blod-hjerne-barrieren og placerer dem ideelt til at formidle udvekslingen af stoffer mellem blodet og neuronale celler.
  2. Omsætning af glukose til mælkesyre: En af de centrale funktioner, som astrocytter har, er at tage glukose fra blodet og omsætte det til mælkesyre. Dette sker gennem en proces kaldet glykolyse. Mælkesyren frigives derefter af astrocytterne og kan optages af neuroner som en vigtig energikilde. Denne proces er særligt vigtig under betingelser af intens neural aktivitet, hvor energibehovet er højt.
  3. Understøtter neuroner med energi: Ved at levere mælkesyre som brændstof til neuroner, spiller astrocytter en direkte rolle i at sikre, at nervecellerne har den energi, der kræves for deres funktion. Det er afgørende for hjernens evne til at udføre komplekse opgaver, vedligeholde neuronernes sundhed og bidrage til den samlede neural funktion.
  4. Bidrager til metabolsk kobling: Astrocytternes rolle i energiomsætningen er et eksempel på metabolsk kobling mellem neuroner og gliaceller. Denne tætte samarbejdsrelation sikrer, at energiforsyningen er afstemt efter de neurale aktivitetsniveauer og understøtter en effektiv neural kommunikation.

Herunder finder du en beskrivelse af astrocytternes forskellige funktioner:

  1. Støtte og struktur: Astrocytter giver fysisk støtte til neuronerne (nerveceller) og bidrager til at opretholde et stabilt miljø for nervevævet.
  2. Næringsstof- og metabolittransport: De hjælper med at transportere næringsstoffer fra blodkarrene til neuronerne, samtidig med at de fjerner affaldsstoffer. Dette sikrer, at neuronerne har de nødvendige ressourcer til at fungere effektivt og bidrager til at opretholde hjernens metaboliske balance.
  3. Blod-hjerne-barrieren: Astrocytter spiller en kritisk rolle i dannelsen og vedligeholdelsen af blod-hjerne-barrieren, en selektiv barriere, der forhindrer visse stoffer i blodet i at nå ind i hjernens væv. Dette er afgørende for at beskytte hjernen mod potentielt skadelige stoffer og patogener.
  4. Regulering af ionbalance og neurotransmittere: De hjælper med at regulere koncentrationen af ioner og neurotransmittere rundt omkring i hjernen. Ved at optage overskydende neurotransmittere fra synapserne (kontaktpunkter mellem neuroner) bidrager astrocytter til at afslutte signaloverførslen og forhindre overstimulering af neuronerne.
  5. Responser på skader: Astrocytter reagerer på hjerneskader og sygdomme ved at blive aktiveret. I denne aktiverede tilstand kan de formere sig og migrere til det skadede område, hvor de bidrager til at reparere og danne arvæv, hvilket er afgørende for helingsprocessen.
  6. Neurotransmission og synaptisk support: Nyere forskning har vist, at astrocytter også spiller en rolle i reguleringen af neurotransmission og synaptisk plasticitet, hvilket er vigtigt for læring og hukommelse.

Astrocytternes alsidighed og mange funktioner understreger deres afgørende rolle i at opretholde hjernens sundhed og funktion. De bidrager til både det fysiske og metaboliske miljø, som neuronerne har brug for for at kunne fungere korrekt.

Opbygning og struktur

Astrocytter er kendt for deres karakteristiske stjerneformede udseende, hvilket giver dem et stort overfladeareal for at interagere med deres omgivelser, især neuroner og blodkar.

Kilde: GerryShaw

Astrocytter kan differentieres i hovedsagelig tre typer baseret på deres placering og struktur:

  1. Fibroøse astrocytter: Findes primært i hvid substans, som er rige på nervefibre. Disse celler har færre organeller og lange, uforgrenede processer. De spiller en vigtig rolle i at danne astrocytiske “endefødder”, som fysisk forbinder cellerne til kapillærvæggene, når de er tæt på dem. Dette bidrager til at opretholde blod-hjerne-barrieren og understøtter vaskulær funktion.
  2. Protoplasmatiske astrocytter: Disse findes hovedsageligt i grå substans, der indeholder nervecellelegemer. De har en rigdom af organeller og korte, men meget forgrenede processer, hvilket giver dem mulighed for at have tætte interaktioner med både neuroner og synapser.
  3. Radiale glia: Primært til stede under udviklingen, spiller disse celler en rolle i neuronmigration. De er orienteret perpendikulært på ventriklernes akser og spiller en afgørende rolle i udviklingen af centralnervesystemet. Radiale glia forvandler sig ofte til andre gliacelleformer efter fødslen, men nogle som Müller-celler i nethinden og Bergmann glia i cerebellar cortex forbliver til stede i voksenlivet.
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed