Studier: Effektiv kost og kosttilskud mod oppustet mave

Mange mennesker oplever oppustethed som en ubehagelig og generende tilstand, hvor maven føles oppustet og stram. Dette kan skyldes en række forskellige årsager, herunder kostvaner og fordøjelsesproblemer.

I denne artikel vil vi dykke ned i de nyeste studier og forskning, der viser, hvilke diæter og kosttilskud der er mest effektive til at bekæmpe oppustethed.

Opsummering

• Med hjælp fra en diætist kan du følge Low-FODMAP Diæten
• Hvis du er laktoseintolerant kan enzymtilskuddet tilactase og et probiotikum ved navn Lactobacillus reuteri muligvis være effektivt.
• Et studie viser, at tilskud med probiotika og amylase (et fordøjelsesenzym, der nedbryder kulhydrater), kan forbedre oppustet mave.
• Et studie viser, at probiotisk tilskud med bakterien Bifidobacterium animalis til personer med Reflux esophagitis, en sekundær tilstand til GERD, kan hjælpe på oppustet mave.
• Laktosefri mælk kan reducerer oppustethed hos personer med laktoseintolerance.¹
• Mælk behandlet med laktase kan muligvis virke mod oppustethed for personer med laktoseintolerans

Low-FODMAP diæt mod oppustet mave

En Low-FODMAP diæt er en kostplan designet til at reducere eller minimere indtaget af visse typer kulhydrater, som kan være svære at fordøje for nogle mennesker, især dem med irritabel tarm-syndrom.

FODMAP står for Fermenterbare Oligo-, Di-, Monosakkarider Og Polyoler. Disse er korte kæder af kulhydrater og sukkeralkoholer, der findes i mange almindelige fødevarer.

De vigtigste grupper af FODMAPs omfatter:

1. Oligosakkarider: Findes i hvede, rug, løg, hvidløg og forskellige bælgfrugter.
2. Disakkarider: Primært laktose, som findes i mælkeprodukter som mælk, yoghurt og bløde oste.
3. Monosakkarider: Primært fruktose, som findes i højere koncentrationer i honning, æbler, og høj-fruktose majs sirup.
4. Polyoler: Sukkeralkoholer som sorbitol og mannitol, som findes i visse frugter og grøntsager og anvendes som sødemidler.

Hvordan fungerer diæten?

En Low-FODMAP-diæt involverer tre faser:

1. Eliminationsfasen: FODMAP-rige fødevarer fjernes fra kosten i en periode, typisk 4-6 uger, for at se om symptomerne på irritabel tarm-syndrom lindres.
2. Genintroduktionsfasen: FODMAPs genintroduceres gradvist til kosten en efter en, for at identificere hvilke specifikke typer der udløser symptomer.
3. Vedligeholdelsesfasen: Langsigtede kosttilpasninger baseret på de individuelle resultater fra genintroduktionsfasen for at holde symptomerne under kontrol med så bredt et kostområde som muligt.

Målet med en Low-FODMAP-diæt er ikke at eliminere disse kulhydrater permanent, men at hjælpe individer med at identificere hvilke fødevarer der udløser deres symptomer, så de kan opnå bedre kontrol med deres irritabel tarm-syndrom.

Denne diæt bør helst følges med vejledning fra en sundhedsprofessionel, som en diætist, for at sikre en velbalanceret ernæring.

Studie om Low FODMAP mod inflammatorisk tarmsygdomme

I dette studie undersøgte forskere, hvordan en diæt med lavt indhold af visse kulhydrater (kendt som en Low-FODMAP diæt) påvirker mennesker med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, som er to former for inflammatorisk tarmsygdom.

Forsøget varede fire uger og inkluderede 52 patienter, som blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe fulgte en low-FODMAP diæt, mens den anden gruppe fulgte en normal kost og fik generelle kostvejledninger.

Formålet med studiet var at se på flere ting:

1. Symptomer på tarmproblemer: Forskerne målte, hvor godt patienterne følte, at deres symptomer blev lettet af diæten, herunder oppustethed og luft i maven.
2. Livskvalitet: De undersøgte også, om diæterne havde en effekt på patienternes livskvalitet.
3. Tarmbakterier: De kiggede på, hvordan de forskellige diæter påvirkede sammensætningen af bakterier i patienternes afføring.
4. Tarmbetændelse og immunceller: Forskerne undersøgte også, om der var ændringer i markører for inflammation eller i typer af immunceller, som kaldes T-celler.

Resultaterne viste, at en større andel af patienterne i gruppen med low-FODMAP diæt rapporterede en lettelse af deres symptomer sammenlignet med kontrolgruppen. Dog var der ingen signifikant forskel mellem de to grupper, når det gjaldt den samlede reduktion i sværhedsgraden af IBS-symptomer, men dem på low-FODMAP diæten rapporterede lavere niveauer af oppustethed og luft i maven. De rapporterede også en højere livskvalitet.

Samlet set tyder resultaterne på, at en low-FODMAP diæt kan hjælpe med at lindre visse symptomer og forbedre livskvaliteten for personer med inflammatorisk tarmsygdom, men den har ikke en stor indvirkning på tarmbakterierne eller inflammation som helhed.²

Studie om Low FODMAP mod Irritabel tyktarm og oppustethed

Dette studie undersøgte effekten af en kost med lavt indhold af fermenterbare oligo-, di-, mono-sakkarider og polyoler (FODMAPs) i forhold til en kost baseret på modificerede retningslinjer fra National Institute for Health and Care Excellence (mNICE) hos voksne i USA med irritabel tarm-syndrom og diarré (IBS-D).

Formålet var at sammenligne, hvordan de to diæter påvirkede både generelle og individuelle symptomer hos patienter med IBS-D.

Resultaterne viste, at den lave FODMAP-diæt resulterede i større forbedringer i daglige symptomer på oppustethed sammenlignet med mNICE-diæten. Dette betyder, at patienter, der fulgte den lave FODMAP-diæt, oplevede en markant mindre følelse af oppustethed, hvilket er et almindeligt og ofte meget generende symptom hos personer med IBS-D.

Kort sagt, hvis du lider af IBS-D og især kæmper med oppustethed, kan det være værd at overveje en Low-FODMAP-diæt, da denne diæt i studiet viste sig at være mere effektiv til at reducere oppustethed end en diæt baseret på mNICE-retningslinjerne.³

Mave-tarm symptomer som oppustethed, luft i maven og maveubehag.

Dette studie undersøgte effekten af et supplement, der kombinerer probiotika og amylase (et fordøjelsesenzym, der nedbryder kulhydrater), på forskellige mave-tarm symptomer som oppustethed, luft i maven og maveubehag. Forskerne så også på afføringens konsistens og regelmæssighed, forstoppelse, angst og generel trivsel.

52 voksne med lette til moderate mave-tarm symptomer deltog i studiet. Over en periode på 6 uger tog de enten det probiotiske supplement eller en placebo dagligt. Supplementet indeholdt 30 milliarder kolonidannende enheder af forskellige probiotiske stammer.

Resultaterne viste, at både oppustethed og maveubehag blev reduceret i begge grupper, men reduktionen var større i gruppen, der fik probiotika. Angstniveauerne faldt også mere i probiotikagruppen, selvom forskellen ikke var statistisk signifikant. Ud af 15 områder relateret til subjektiv trivsel, forbedredes 4 kun i probiotikagruppen, men de endelige resultater var ikke signifikant forskellige fra placebogruppen.

Et muligt problem med studiet var, at deltagernes kost ikke blev overvåget, hvilket kunne have påvirket resultaterne, da kosten har stor betydning for mave-tarm symptomer. Studiet blev også finansieret af firmaet, der producerede det probiotiske supplement, hvilket kan have indflydelse på resultaterne.⁴

Reflux esophagitis, Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) og oppustet mave

Reflux esophagitis er en inflammation i spiserørets slimhinde, som opstår som en sekundær tilstand til gastroøsofageal reflukssygdom (GERD). GERD er en tilstand, hvor maveindholdet løber tilbage op i spiserøret eller videre op (mundhule, strubehoved, eller lungerne), hvilket fører til problemer og komplikationer.

Denne sygdom er en af de mest almindelige, som gastroenterologer og praktiserende læger møder, med en forekomst på omkring 10% til 20% i vestlige lande og ca. 5% i asiatiske lande. Risikofaktorer for udviklingen af esophageal reflux omfatter alder over 50 år, en kropsmasseindeks over 30, rygning, angst, depression, og reduceret fysisk aktivitet. Visse medicin, der påvirker trykket i den nedre spiserørssphincter, såsom nitrater, calciumkanalblokkere og antikolinergika, kan også spille en rolle.⁵

Probiotisk tilskud med bakterien Bifidobacterium animalis

Dette studie undersøgte, hvordan et probiotisk tilskud med bakterien Bifidobacterium animalis kunne påvirke behandlingen af reflux esophagitis, en tilstand hvor mavesyre irriterer spiserøret. Studiet omfattede 100 voksne i Kina, som alle havde reflux esophagitis.

Forskerne delte deltagerne op i to grupper. Den ene gruppe fik probiotiske kapsler med Bifidobacterium animalis, mens den anden gruppe fik placebo-kapsler (dvs. kapsler uden aktiv ingrediens). Alle deltagere fortsatte også med deres sædvanlige behandling med rabeprazol, et lægemiddel der hjælper med at nedsætte mængden af mavesyre.

Over 8 ugers behandling blev deltagerne regelmæssigt tjekket for at se, hvordan deres symptomer udviklede sig, og hvordan spiserørets tilstand var. Dette blev gjort ved hjælp af spørgeskemaer og undersøgelser med et lille kamera ført ned i spiserøret.

Resultaterne viste, at omkring 90% af både probiotik- og placebo-grupperne oplevede bedring både i symptomer og i heling af spiserøret efter 8 uger. Men de, der tog probiotikum, oplevede hurtigere forbedring af deres symptomer, og de havde også færre maveproblemer som oppustethed og mavesmerter.

Efter den første behandlingsperiode blev deltagerne fulgt i yderligere 12 uger for at se, hvor længe deres symptomer holdt sig væk. Begge grupper havde lignende risiko for, at symptomerne kom tilbage, men de, der havde taget probiotikum, havde længere perioder uden symptomer.

Kort sagt viste studiet, at tilføjelsen af et probiotisk tilskud med Bifidobacterium animalis til standardbehandlingen kan hjælpe med at lindre symptomer hurtigere og forbedre mave-tarmsundheden hos personer med reflux esophagitis.⁶

Laktoseintolerans og oppustet mave

Tilactase og Lactobacillus reuteri

I et studie blev to behandlinger for laktoseintolerans undersøgt: et enzymtilskud kaldet tilactase og et probiotikum ved navn Lactobacillus reuteri. Formålet var at se, om de kunne hjælpe med at reducere symptomer som oppustethed, som ofte forekommer hos personer med laktoseintolerans.

Studiet involverede 60 personer, som blev inddelt i tre grupper, hvor hver gruppe enten fik tilactase, Lactobacillus reuteri eller et placebo. Resultaterne viste, at begge behandlinger reducerede oppustethed mere effektivt end placebo, med tilactase som den mest effektive af de to.

Dette tyder på, at tilactase kan være særlig nyttigt for dem, der oplever oppustethed fra laktoseintolerans, mens Lactobacillus reuteri også kan være en effektiv, men mindre kraftfuld, behandlingsmulighed.⁷

Mælk behandlet med laktase

Dette studie undersøgte effekten af mælk behandlet med laktase hos personer med laktoseintolerans. Laktase er et enzym, der hjælper med at nedbryde laktose, som er det sukker, der findes i mælk, og som ofte er svært at fordøje for personer med laktoseintolerans.

I forsøget deltog 11 personer, som på forskellige dage drak 480 ml mælk, enten behandlet med laktase eller uden behandling. Resultaterne viste, at når deltagerne drak mælk behandlet med laktase, var der ingen betydelig stigning i hydrogen i åndedrættet, hvilket indikerer en bedre fordøjelse af laktosen. Derimod var der en markant og statistisk signifikant stigning i hydrogen, når deltagerne drak ubehandlet mælk.

Desuden rapporterede deltagerne færre symptomer som luft i maven, rumlen i maven og oppustethed, når de drak mælk behandlet med laktase. Kun én person oplevede luft i maven, og der var ingen andre symptomer blandt dem, der drak laktasebehandlet mælk. I kontrolgruppen, der drak ubehandlet mælk, oplevede en deltager diarré og en anden hovedpine, mens der ikke var nogen tilfælde af disse symptomer i gruppen, der fik laktasebehandlet mælk.

Studiet indikerer derfor, at mælk behandlet med laktase kan være en effektiv måde at reducere fordøjelsesproblemer forbundet med laktoseintolerans, herunder oppustethed og andre ubehagelige symptomer.⁸

Kilder

1. Cheng, A. H., Brunser, O., Espinoza, J., Fones, H. L., Monckeberg, F., Chichester, C. O., Rand, G., & Hourigan, A. G. (1979). Long-term acceptance of low-lactose milk. The American journal of clinical nutrition, 32(10), 1989–1993. https://doi.org/10.1093/ajcn/32.10.1989 ↩︎
2. Cox, S. R., Lindsay, J. O., Fromentin, S., Stagg, A. J., McCarthy, N. E., Galleron, N., Ibraim, S. B., Roume, H., Levenez, F., Pons, N., Maziers, N., Lomer, M. C., Ehrlich, S. D., Irving, P. M., & Whelan, K. (2020). Effects of Low FODMAP Diet on Symptoms, Fecal Microbiome, and Markers of Inflammation in Patients With Quiescent Inflammatory Bowel Disease in a Randomized Trial. Gastroenterology, 158(1), 176–188.e7. https://doi.org/10.1053/j.gastro.2019.09.024 ↩︎
3. Eswaran, S. L., Chey, W. D., Han-Markey, T., Ball, S., & Jackson, K. (2016). A Randomized Controlled Trial Comparing the Low FODMAP Diet vs. Modified NICE Guidelines in US Adults with IBS-D. The American journal of gastroenterology, 111(12), 1824–1832. https://doi.org/10.1038/ajg.2016.434 ↩︎
4. La Monica, M. B., Raub, B., Lopez, H. L., & Ziegenfuss, T. N. (2023). A probiotic amylase blend reduces gastrointestinal symptoms in a randomised clinical study. Beneficial microbes, 14(5), 459–476. https://doi.org/10.1163/18762891-20230043 ↩︎
5. Azer, S. A., & Reddivari, A. K. R. (2023). Reflux Esophagitis. In StatPearls. StatPearls Publishing. ↩︎
6. Gan, L., Wang, Y., Huang, S., Zheng, L., Feng, Q., Liu, H., … & Fang, N. (2024). Therapeutic Evaluation of Bifidobacterium animalis subsp. lactis MH-02 as an Adjunctive Treatment in Patients with Reflux Esophagitis: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. Nutrients, 16(3), 342. ↩︎
7. Ojetti, V., Gigante, G., Gabrielli, M., Ainora, M. E., Mannocci, A., Lauritano, E. C., Gasbarrini, G., & Gasbarrini, A. (2010). The effect of oral supplementation with Lactobacillus reuteri or tilactase in lactose intolerant patients: randomized trial. European review for medical and pharmacological sciences, 14(3), 163–170. ↩︎
8. Rosado, J. L., Solomons, N. W., Lisker, R., & Bourges, H. (1984). Enzyme replacement therapy for primary adult lactase deficiency. Effective reduction of lactose malabsorption and milk intolerance by direct addition of beta-galactosidase to milk at mealtime. Gastroenterology, 87(5), 1072–1082. ↩︎